TRÆN I TRYGGE RAMMER OG MED KYNDIG VEJLEDNING UNDER DIN GRAVIDITET
ER CRAMERS GRAVIDTRÆNING NOGET FOR DIG? CRAMERS Gravidtræning er for dig, der ønsker at styrke kroppen, og gøre noget godt for dig selv under din graviditet. Mange gravide er i tvivl om, hvordan de kan træne sikkert – derfor skaber vi rammer, hvor du kan bevæge dig med ro i maven og fuld tillid til, at træningen er tilpasset din krop.
Vores træning er udviklet og kvalitetssikret af autoriserede fysioterapeuter og bygger på den nyeste viden om graviditet, bevægelse og forebyggelse. Programmerne tager højde for kroppens forandringer under graviditeten – herunder belastning af mave, ryg og bækkenbund. Uanset om du er vant til at træne eller først ønsker at begynde nu, tilpasses træningen altid individuelt.
Vi oplever, at gravide der træner under sin graviditet, har færre graviditetsrelaterede smerter, og at de generelt er hurtigere klar til at genoptage trænigen efter fødslen.
HVORDAN FOREGÅR TRÆNINGEN? Træningen er en kombination af styrketræning af hele kroppen og kredsløbstræning, der målrettet understøtter din graviditet. Ved opstart af forløb gennemgår vi, hvordan du træner din bækkenbund, og vi informerer dig om alt, du skal vide om mavemuskulaturen under din graviditet Vi arbejder evidensbaseret og tilpasser løbende træningen ud fra aktuel forskning og fysioterapeutisk vurdering. Der føres journal for hver deltager, så progression og eventuelle gener kan følges og justeres undervejs.
Vores trænere sørger for, at dagens program altid matcher dit udgangspunkt og dit energiniveau – og der er tid og plads til at mærke efter. En træning varer 55 minutter.
Typiske spørgsmål
HVORNÅR KAN DU STARTE FORLØB? Du er velkommen, så snart du har set en positiv graviditetstest. Mange tilmelder sig efter nakkefoldsscanningen (omkring 12. graviditetsuge), men du er velkommen uanset, om du er i uge 12, 24 eller 32.
HVORNÅR ER DER HOLDOPSTART? Vi har opstart af nye gravidhold hver 3.- 4. uge, men vi tilbyder ‘fleksibel opstart’, dvs. du kan sagtens starte på et igangværende hold. Forud for opstart modtager du materiale med alt relevant info, så du er klar til at hoppe ind på holdet.
FORLØBETS VARIGHED? Vores gravidhold har ofte en varighed på 12 uger, men rammer du termin indenfor denne periode, tilpasser vi forløbets varighed og pris.
VED KOMPLIKATIONER? Skulle det ske, at du føder før termin – eller må stoppe af andre årsager, kan vi ikke refundere beløbet, men vi kan tilbyde dig et tilgodehavende til senere holdtræning, fx mor/barn træning. Husk at informere os, hvis du ønsker at stoppe før tid.
ØVRIGE SPØRGSMÅL?
Tjek eventuelt ‘det med småt’ nedenfor, og ellers er du velkommen til at kontakte os med øvrige spørgsmål eller tanker. Vi ser frem til at høre fra dig.
GIV DIN KROP DE BEDSTE FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD GRAVIDITET OG FØDSEL
Vi glæder os til at se dig og følge dig genenm din graviditet.
GRAVIDTRÆNING
kr./pr. måned (4 uger)
-
To ugentlige træninger på fast gravidhold
- se holdplan nedenfor -
Fællestræninger fredage og lørdage
(mere info under 'det med småt'') -
Byttefleksibilitet: mulighed for at joine et andet gravidhold i ugen, hvis du bliver forhindret
-
Mulighed for selvtræning i udvalgte tidsrum hele ugen
-
Fri vejledning pr. mail hos din træner
-
Håndklædeservice, shampoo, balsam, bodylotion mm.
Prisen er inkl. moms, og faktura modtages efter tilmelding af forløb.
HOLDOVERSIGT, ESPLANADEN
DET MED SMÅT …
HVOR FOREGÅR GRAVIDTRÆNINGEN :
- Vores gravidhold finder sted i CRAMERS på Esplanaden i København. I første omgang åbner vi ikke op for gravidtræning på Travbanen – men du er altid velkommen til at rette henvendelse, og så orienterer vi dig, når vi åbner op for dette hold i Charlottenlund. Bemærk, det er muligt at træne på et af vores Teamtræningshold, hvis du er gravid.
OM FORLØBET:
- Ved tilmelding af forløb, bliver tilknyttet et fast gravidhold og trænerteam, med to ugentlige træninger. Ønsker du én ugentlig gravidtræning, er dette også en mulighed. Udover dit faste gravidhold, kan du tilmelde dig fælleshold/fællestræninger fredage og lørdage (læs mere i næste punkt). Du kan også booke open gym (selvtræning) via app/hjemmeside. Du modtager information omkring dette forud for opstart af forløb.
FÆLLESTRÆNINGER:
- Fælleshold/fællestræning er et tilbud til alle medlemmer af Cramers.
- Booking af hold finder sted via app/bookingsystem (mere info ved tilmelding)
- Fælleshold på Esplanaden: fredage kl. 6.25 + 8.25, samt lørdage kl. 8.30 + 9.30
- Fælleshold ved Travbanen: fredage kl. 6.30 + 9.00, samt lørdage kl. 8.00
- Esplanden: I København har vi to omklædningsrum – begge med tre brusenicher, samt håndklædeservice, shampoo, balsam, bodylotion, hårtørrer mm. til rådighed.
- Travbanen: I Charlottenlund har vi to omklædningsrum – begge med en bruseniche, samt håndklædeservice, shampoo, balsam, bodylotion, hårtørrer mm. til rådighed.
TILMEDLING & BETALING:
- Tilmelding & betaling: Efter tilmelding af forløb, modtager du en faktura på det samlede beløb. Ønsker du faktura opdelt i rater, skal du blot informere om dette ved tilmedling. Når du har betalt, er pladsen din. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Hvis dit ønskede hold er fyldt, vil vi kontakte dig med et alternativ.
- Alle gravidhold kører frem til og med uge 51. Er dit hold planlagt til at køre henover jul og nytår, er der som udgangspunkt pause i uge 52, og så fortsætter træningen igen fra uge 1. Der kan forekomme ændringer i holdplanen omkring årsskiftet, og dette afhænger af, hvornår jul og nytår ligger i det pågældende kalenderår. Har du spørgsmål til et konkret hold, og hvordan træningen ligger omkring jul og nytår, er du altid velkommen til at kontakte os.
- Vi træner hele året – også på helligdage og i ‘skolernes ferie’. Der vil eventuelt være ændrede træningstider, hvis dit ønskede forløb kører henover en periode med én eller flere helligdage. Har du spørgsmål til et konkret forløb, og hvordan træningen ligger på en specifik helligdag, er du velkommen til at kontakte os.
- Sygdom/fravær: Er du forhindret i at deltage i én eller flere træninger, fx pga. sygdom eller andre årsager, er det ikke muligt at få pengene retur. Såfremt vi har ledige pladser på andre gravidhold i samme uge, er du velkommen til at gæste et andet gravidhold med ledige pladser. Du modtager information omkring dette forud for opstart af forløb.
- Ferie under dit forløb: Har du planlagt ferie under dit forløb (min. én uge, max to ugers ferie), kan vi tilbyde dig et tilgodehavende på det aktuelle beløb, som du kan anvende til senere holdtræning – fx mor/barn eller Teamtræning. Du er også velkommen til at benytte beløbet, hvis du ønsker at forlænge dit gravidforløb. Bemærk: Ferien skal meldes på mail forud for opstart af forløb, og et tilgodehavende kan kun tilbydes ved 12 ugers forløb.
- Stop af forløb: Er du tilmeldt et hold, og føder du før termin – eller må du stoppe af andre årsager, refunderer vi ikke det resterende beløb, men vi kan tilbyde dig at lave et tilgodehavende, som du kan anvende til senere holdtræning – fx et mor/barn forløb efter fødslen. Ved tilmelding til et mor/barn forløb, skal du selv gøre os opmærksomme på dit tilgodehavende.
- Esplanaden: Vi anbefaler parkering på Delfingade eller Elsdyrgade, ca. 300 meter fra CRAMERS. Der er ofte ledige pladser – husk at betale for parkering.
- Charlottenlund: Der er gratis parkering på parkeringspladsen ved Travbanen.
- Prisstigninger: Ved hvert årsskifte reguleres priserne i forhold til inflationen.